Niels Bjerre

Maleren Niels Bjerre levede fra 1864 til 1942. Han var født på gården Nørrelund i Engbjerg sogn, vest for Lemvig. Hans barndomshjem lå midt i et storslået og afvekslende vestjysk landskab, og Niels Bjerre hentede hele livet sine væsentligste motiver her.
I 1880’erne gik han på Kunstakademiet i København, men fandt undervisningen tør og uvedkommende. Eleverne tegnede efter gipsfigurer eller model og skulle lære at lægge skyggerne rigtigt. Det var ikke noget for Niels Bjerre! Han forsøgte to gange at få eksamen fra akademiet uden held. I stedet blev han uddannet på Kunstnernes Studieskole, som var en slags moderne alternativ til Kunstakademiet.

Niels Bjerre var en nomade. Gennem hele sit voksne liv boede han aldrig det samme sted i længere tid ad gangen. Bjerres vinterbase var på Bülowsvej på Frederiksberg, hvor han havde et beskedent værelse og atelier oven på Café Milano. Hvert forår tog han til Vestjylland for at male på sin hjemegn omkring Lemvig. Her indlogerede han sig hos familie og venner eller hos sin fætter på Bovbjerg Badehotel. Niels Bjerre var flittig og malede i al slags vejr. Man kunne ofte se ham stå ude i landskabet foran sit staffeli og med sin karakteristiske bredskyggede hat på hovedet. Mellem hattens skygge, sin stok og sine pegefingre afgrænsede han maleriets motiv. Ved juletid rejste han tilbage til København, hvor han gik på udstillinger, besøgte venner og færdiggjorde sine malerier efter de skitser, han havde lavet i Vestjylland. Niels Bjerre var en rigtig gammeldags ungkarl. Om vinteren sendte han en kasse med sit vasketøj med toget til Vestjylland til sin niece, som vaskede det for ham og sendte kassen retur til Frederiksberg. Som betaling fik hun hvert år lov at vælge et af Bjerres malerier.

I museets samling er Niels Bjerres store kurvekuffert, hat og stok. Kurvekufferten var Bjerres trofaste rejsekammerat, som fulgte ham på turene til og fra Vestjylland. I kufferten lå næsten alt, hvad Niels Bjerre ejede og havde brug for til sommerens ophold og arbejde: staffeli og malergrej, hans pæne tøj og hat.

Hvert forår tog han til Vestjylland for at male på sin hjemegn omkring Lemvig. Man kunne ofte se ham stå ude i landskabet foran sit staffeli og med sin karakteristiske bredskyggede hat på hovedet.

Lemvig Museum har en stor samling tegninger og malerier af Niels Bjerre. Både fra hans første år som maler – af barndomshjemmet, menneskene og landskabet omkring det. Der er også malerier fra rejserne til Italien, Frankrig og Færøerne. Museet har desuden en fin samling billeder fra Bovbjerg og vestkysten. En særlig samling er sortkridtstegninger af de fiskere, som druknede under de store ulykker i 1893 og 1897. Niels Bjerre tegnede de druknede efter fotografi og gav dem til de efterladte familier.

Niels Bjerre syntes, at missionsfolkene på Harboøre var indskrænkede og formørkede, men han var alligevel fascineret af deres måde at praktisere troen på. I 1893 fik Bjerre lov at være observatør ved en række bønnemøder. Hjemme igen tegnede han skitser og planlagde et stort maleri af bønnemødet. Men pludselig en dag var storstuen, hvor møderne blev holdt, lejet ud til beboelse, og ”de hellige” måtte finde andre steder at holde deres møder. Og Niels Bjerre måtte starte forfra med et nyt motiv. Det blev til billedet ”Guds Børn”, Niels Bjerres måske mest kendte værk, der i dag tilhører kunstmuseet AROS.

I 1930 fik Niels Bjerre til opgave at udsmykke det nye bibliotek i Lemvig. Han malede en serie store billeder med motiver fra egnen. Billederne kan stadig ses i bibliotekets store sal.

DanishEnglishGerman