Gantriisruten

Med Gantriis gennem Lidenlund

I Gantriis`fodspor” er en oplagt rute at tage børnene eller børnebørnene med på, også selvom de måske ikke kender tegneserien. Gå ruten og oplev byen med de fine miljøer og sin helt egen tegneserie.

Ruten er selvfølgelig navngivet efter skaberen af tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”, Henning Gantriis, der er født og opvokset i Lemvig. Den er overkommelige 2,7 kilometer lang og tager hele familien med på en byvandring i de kulturmiljøer i Lemvig, der inspirerede Gantriis til tegneserien.

På ruten opleves alle byens facetter med fine gamle bygninger og miljøer fra værtshusgader til kirketorv, handelsstrøg, kærlighedssti, fortættede gader og havn.

På ruten ligger 17 af de mest markante kulturmiljøer fra tegneserien og det virkelige liv markeret med skilte udformet som tegnerens karakteristiske ”gadespejl” og tegneseriestriber fra ”Livets gang i Lidenlund”. Skiltene er designet af Henning Gantriis datter Ida Gantriis, der selv er tegner.

På ruten opleves alle byens facetter med fine gamle bygninger og miljøer fra værtshusgader til kirketorv, handelsstrøg, kærlighedssti, fortættede gader og havn. Det hele får liv gennem tegneseriestriberne når miljøerne og livet i Lidenlund ses med tegnerens humoristiske, lune glimt i øjet. De fleste kan måske nok den dag i dag genkende nogen eller sig selv, miljøerne og situationerne i Gantriis’ striber. Man kan ikke lade være med at holde af karikaturerne, der nok er satiriske, men også kærlige.

Mere om