Købstaden Lemvig

Lemvig nævnes første gang i 1234 i en brevveksling mellem Kong Valdemar Sejr og Ribes biskop. Årstallet angiver ikke byens grundlæggelse, men fortæller blot, at der var en lille by, der hed Lemvig. På det tidspunkt var Limfjorden lukket mod vest af en bred tange. Siden Middelalderen har byen ligget midt i et frugtbart opland, hvor bønderne opdrættede heste og stude, malkekøer og svin. Meget af denne handel gik uden om købstaden, og købmændene tjente derfor penge på enten selv at opdrætte stude eller ved at handle med udenlandske luksusvarer. De skaffede dog også nødvendige varer som tømmer, salt, jern, tjære og andet, som folk ikke selv kunne skaffe ved at dyrke jorden. I 1684 brændte hele byen ned til grunden, og befolkningen var længe om at komme på fode. Først i slutningen af 1700-tallet gik det bedre. Det kan man blandt andet se af, at Lemvig Kirke blev helt nyindrettet i tidens rokokostil – et tegn på begyndende velstand.

I 1800-tallet voksede byen. En fremgangsperiode kom, efter at havet i 1825 slog hul på Limfjordstangen og gjorde det muligt for skibe at sejle vestud af fjorden. Købmændene i Lemvig købte skibe, der sejlede til England og til Hamburg. Alle mennesker fik råd til at bygge nye huse. Det var bygninger som for eksempel Vesterhus, hvor Lemvig Museum nu holder til. I 1879 kom der jernbane fra Lemvig til Vemb og derfra videre mod Esbjerg. Det betød et nyt spring fremad for byens og egnens økonomi. Forretningsfolk begyndte at bygge store huse med tårne og karnapper omkring Torvet og i Vestergade. Bønderne kom til Lemvig hver lørdag til ”torvedag” og brugte mange penge på indkøb af nyt tøj og fine ting til hjemmet. I de første årtier af 1900-tallet kom der gang i et betydeligt havfiskeri fra Lemvig, og der blev bygget en fiskerihavn. Fiskeriet forsvandt næsten fra 1917 og indtil slutningen af 1940’erne, hvor der igen blev liv i fiskerihavnen. Der kom også flere store virksomheder, blandt andet tærskeværksfabrikken Vestjyden.

I årene efter Besættelsen bredte bebyggelsen sig for alvor oven for bakkerne. Lemvig Erhvervsråd blev oprettet i 1945 og var bl.a. engageret i at skaffe virksomheder til byen samt boliger til de ansatte. Fabriksbygninger blev opført i byens første planlagte industrikvarter på markerne syd for jernbanen, og der blev bygget enfamiliehuse på Skrænten og ud langs Heldumvej. Byens boligforeninger byggede etageejendomme med moderne lejligheder på Romvej og Vesterled og senere også Industrivej og Jens Søndergaardsvej. Her boede mange familier med børn, og skolen nede i byen blev snart for lille. I 1966 blev en stor ny skole opført, hvor gården Christinelyst før lå. Også i bakkerne øst for byen blev der fra 1960’erne opført mange nye parcelhuse, en del af dem med udsigt over by og fjord. I mange af disse boede funktionærer fra egnens største arbejdsplads Cheminova. De blev naboer til både pensionister og nyetablerede unge par fra oplandet, som flyttede ind til byen og byggede hus.

En fremgangsperiode kom, efter at havet i 1825 slog hul på Limfjordstangen og gjorde det muligt for skibe at sejle vestud af fjorden.

Lemvig er egnens midtpunkt. Tidligere var byen en købstad i sit opland, og fra kommunesammenlægningen i 1970 blev den centerby i Lemvig Kommune. I dag er Lemvig en lille by på knap 7.000 indbyggere. Byen lever af handel og service. Der er ingen fiskekuttere tilbage i havnen; til gengæld kommer der lystsejlere. Og byens handelsliv nyder godt af egnens mange turister. Lemvig har fortsat en levende bymidte med gågade og mange mindre specialbutikker. Faktisk en rigtig dejlig by!

DanishEnglishGerman