Vestjysk særpræg
I medierne beskrives vestjyder jævnligt som dygtige, stræbsomme og flittige folk, der passer deres arbejde, lever et beskedent liv, er omgængelige og venlige, men ofte lidt træge i vendingen. Arbejdsmarkedsstatistikker underbygger beskrivelsen: Borgere i Lemvig Kommune udmærker sig for eksempel med markant lavt sygefravær, ligesom andelen af arbejdsløse er helt i bund målt i forhold til landsgennemsnittet. Man behøver ikke ligefrem lede efter udsagn om ”vestjyskhed”. Det kommer konstant til udtryk i lokale og landsdækkende medier, hjemmesider, reklamer, politiske programerklæringer og i daglig tale og kan iagttages over et langt tidsperspektiv. Fra 1769 findes en beskrivelse af befolkningen på Lemvigegnen: … Folkeslaget i denne Egn synes at have noget Fortrin for andre, og roses som føre, stærke og anseelige Folk, i Levemaade tarvelige, i Ægteskab frugtbare, i Omgang redelige, i Fare uforfærdede, til Arbeid ufortrødne, i Handtering stræbsomme og paapassende, gode Agermænd, gode Fiskere, og til Kiøbmandskab genegne.
På Lemvig Museum er vi ikke i tvivl om, at en særlig ’vestjyskhed’ findes. Det er en selvopfattelse, der hele tiden justeres og påvirkes af såvel indre som ydre omstændigheder, men den rummer en række konstanter, som kan følges fra 1600-tallet til nutiden, og den kan studeres i den virkelighed, som er lige her og nu.
Hvad er en ægte vestjyde?
Lemvig Museum har i en årrække beskæftiget sig med det særligt vestjyske og lavet en række undersøgelser under overskriften ’vestjysk særpræg og vestjyske værdier’. I 1999 udsendte museet et spørgeskema sammen med den lokale avis, hvor folk blev bedt om at forholde sig til forskellige karaktertræk og egenskaber. Resultatet viste, at ’en rigtig vestjyde’ beskrives som venlig, gæstfri og hjælpsom, flittig og foretagsom, med talent for handel, ærlig og sparsommelig og med humoristisk sans. Lidt langsom i vendingen, sparsommelig så det nærmer sig nærighed og lidt beregnende i sin tænkemåde hører også med i det vestjyske sindelag.
På baggrund af spørgeskemaet har museet dykket ned i en række konkrete fænomener, som ofte beskrives som særligt vestjyske, og som du kan læse mere om nedenfor.
Den vestjyske sangskat
Museets første undersøgelse handlede om brugen og betydningen af sang og musik i Vestjylland. Her er en stærk tradition for fællessang, og der afholdes næppe et offentligt møde eller en privat sammenkomst, uden at de sangbøger, som findes i stort tal rundt om i forsamlingslokaler og private hjem tages i brug. De mest yndede fællessange er de højt elskede strofer af lokale digtere som Erik Bertelsen og Thøger Larsen, der beskriver landskabet, vinden og vejret i denne del af landet. Naturen og vejret, som kan være barskt og råt, er samtidig en kilde til stor glæde for mennesker, som bor i Vestjylland. Denne glæde får også luft i nyere sange som ’Vandretur ved havet’ (Tørfisk), ’Vesterhavet på godt og ondt’ (West for Wrist) og ’Stilhed før storm’ (Iversen Band) – alle skrevet af vestjyske musikere.
’En rigtig vestjyde’ beskrives som venlig, gæstfri og hjælpsom, flittig og foretagsom, med talent for handel, ærlig og sparsommelig og med humoristisk sans.
’Kampen’ om naturen
Naturen, vinden og vejret er ikke kun noget, man synger om i Vestjylland, det fylder også meget i folks hverdag. Mange svar på spørgeskemaet pegede på naturen og brugen af den som noget særligt vestjysk. En stor del af befolkningen lever af naturressourcerne i forbindelse med landbrug og fiskeri og de heraf afledte erhverv. Og egnens storslåede naturområder giver desuden rig mulighed for et aktivt friluftsliv. Der er forskellige måder at bruge naturen: rekreativt til motion, friluftsliv eller fuglekiggeri eller udbytteorienteret til jagt og fiskeri. De forskellige interesser giver indimellem anledning til meningsudvekslinger i den offentlige debat, for hvad må benyttes, og hvad skal beskyttes?
Mange vestjyske jægere og fritidsfiskere mener, at de har hævdvundet ret til at bestemme, hvordan naturen skal bruges. Det er gammel vestjysk skik, som naturfredningsfolk og statslige myndigheder ikke komme og lave om på! Jægere og fiskere er dog ind imellem nødt til at acceptere, at naturfredningsfolk og ornitologer, der mange gange føler sig lige så vestjyske som dem selv, også har noget at skulle have sagt – og ofte har myndighederne på deres side. Derfor betragtes de statslige myndigheder ofte med en god portion mistro og skepsis.
Vestjyske virksomheder
Hvad er en vestjysk virksomhed? Spørger man folk på Lemvigegnen kunne svaret være: Et lille solidt firma startet op af en enkelt mand, der med opfinderiver og arbejdsomhed har udviklet et særpræget produkt, som sælges til kunder i hele landet – ja måske hele verden. Opfindsomhed, flid, handelstalent, selvbevidsthed og ønsket om selvbestemmelse er nogle af nøgleordene i den vestjyske selvforståelse og for egnens små virksomheder. Flere virksomheder i Lemvig Kommune er netop startet med en enkelt iværksætter, som er begyndt hjemme i garagen og efterhånden har oparbejdet en levedygtig virksomhed. I 2004 lavede museet en undersøgelse af fem mindre virksomheder af den art. Vi ville belyse arbejdsliv, produktion og virksomhedskultur på en række nutidige vestjyske virksomheder. Materialet bidrager til fortællingen om arbejdsliv på egnen og kan illustrere nogle af de særlige egenskaber, som ofte forbindes med en vestjysk virksomhed.
Tilflytteres syn på det vestjyske
En ting er hvordan vestjyder ser sig selv, men for at finde ud af hvordan vestjyderne ser ud i andres øjne, har Lemvig Museum undersøgt tilflytteres, forfatteres, turisters og rejsendes syn på det vestjyske i perioden 1750-2004. Vi fandt ud af, at de andres beskrivelser af vestjyderne på mange måder ligner vestjydernes syn på sig selv, og at de udefrakommende er med til at forme den vestjyske selvopfattelse i en fortsat proces: Opfattelsen af et vestjysk særpræg bliver dannet i mødet med de andres fortællinger og stereotyper, som indoptages og reproduceres i de indfødtes selvbillede – eller forkastes.
