Særudstillinger

Thøger Larsen 150 år

‘Et evigt øjeblik’

En poetisk sanseudstilling med afsæt i digteren Thøger Larsens verden, skabt af kunstnergruppen MØR Collective.

Gå på opdagelse i Thøger Larsens verden. Tag på rejse ud i naturen, ned under jorden, ud i universet og ind i digterens digte.

Udstillingen er blevet til med støtte fra Færch Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Knud Højgaards Fond. Den kan ses frem til den 31.10.2026.

 

Hvor griber mig den Sangens Flod,
som du i Dagen efterlod!

 

Den er af Nuets Rigdom fuld,
dog kun et Pust fra gammel Muld.

 

Den er et evigt Øjeblik,
som ej forgaar og dog forgik.

‘På solsystemets store karrusel’

– Kirsten Klein og Thøger Larsen

Jorden om sin akse går,
og Dagene viger og kommer,
så drømmer jeg da igen i år:
nu bliver det evig Sommer.

Sådan skriver Thøger Larsen i digtet ”Vår påny”.

Fotografen Kirsten Klein har ladet sig inspirere af det og andre af Thøger Larsens årstidsdigte i denne lille udstilling, hvor vi følger døgnet og årets gang i Danmark.

Udstillingen tager afsæt i evighedskalenderbogen ”På solsystemets store karrusel”, som museet udgav i december 2024.

Udstillingen kan ses frem til d. 31. oktober 2025.

Der brøler en ko på månen

I oktober kan du opleve poetiske videoværker skabt af skoleelever i Lemvig Kommune i samarbejde med kunstnerne Seimi Nørregaard og Troels Jacob Jensen. Projektet er støttet af Statens Kunstfond og inspireret af Thøger Larsen og naturen. Filmene kan ses både her på siden og på tablets på museet.

Mere info

Thøger Larsen skrev to af Danmarks mest elskede sommersange. Han boede i Lemvig det meste af sit liv.

Du kan læse mere om ham her. Prøv også Digterruten, som er en vandretur langs Planetstien, der tager udgangspunkt i Thøger Larsens lyrik.

Hold dig altid orienteret med aktiviteterne på Lemvig Museum

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid orienteret om hvad der sker på Lemvig Museum hele året rundt.

Du er nu tilmeldt Lemvig Museums nyhedsbrev