Historien i landskabet
Kulturmiljøer er afgrænsede stykker kulturlandskab, der i særlig grad egner sig at fortælle en historie – fordi sporene af menneskers liv og handlinger er særligt tydelige eller vigtige for den historiske bevidsthed og identitet. Netop fordi kulturmiljøerne rummer en væsentlig lokal historie, egner de sig også godt som udflugtsmål. Her kan man lære en masse om egnen, hvis man bare ved en lille smule og kan bruge sine øjne. Lemvig Museum har udpeget en række kulturmiljøer, så de kan indgå i kommunens planlægning. På den måde kan man sikre landskabets kulturhistorie.
Et kulturmiljø kan være et gammelt vejforløb med vadesteder og broer, milesten og et navn som ”Adelvej” eller ”Gammel Landevej” i Klosterheden. Det kan være en kyststrækning, hvor mennesker gennem mere end hundrede år har bygget diger og høfder for at sikre sig mod havets kræfter som Thyborøntangen. Eller det kan være Lemvig Havn, der i nutiden har synlige spor af 150 års udvikling, men også gennem sin placering på strandbredden rummer en fortælling, der går tilbage til 1200-tallet.
Området omkring Kabbel Hovedgård og Nørlem Kirke er et godt eksempel på et velbevaret kulturmiljø med en spændende historie. De nuværende bygninger på Kabbel stammer fra henholdsvis 1840’erne (stuehuset) og slutningen af 1800-tallet (tårnbygning og udlænger). Det er et smukt og helstøbt anlæg, liggende med udsigt over Lem Vig og Nissum Bredning. Dele af Kabbels hovedgårdsdige er bevaret, ligesom to ledsten ved Kabbelvej. Området udgør en sammenhængende fortælling, hvis omdrejningspunkt er en fremtrædende købmandsfamilie i Lemvig i 1700-tallet. Købmand Niels Jacobsen, hans kone Anna Maria Wandborg og deres søn Jens Wandborg de Stiernhielm ejede Kabbel og Nr. Lem Kirke. Familien på Kabbel satte et markant præg på Nr. Lem Kirke, idet sønnen i 1760’erne bekostede et rigt og stadig velbevaret rokokoinventar, ligesom familiens gravkapel, indrettet 1770, stadig findes med fire sorte voksenkister og én lille barnekiste. Ved kirkegårdsdiget lod Anna Maria Wandborg i 1780 opføre det såkaldte Stiernhielms Hospital til minde om sin søn, indrettet til plejehjem og skole. Bygningen er i dag fredet.
Netop fordi kulturmiljøerne rummer en væsentlig lokal historie, egner de sig også godt som udflugtsmål.
Rundt om i kommunen findes flere folkelige mødepladser, der blev anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet som ramme om møder med oplysende eller politisk indhold, men også ofte underholdning i form af gymnastikopvisning eller amatørteater. Råbjerghøj i Bonnet er et eksempel på en folkelig mødeplads, hvor Lemvigegnens husmænd holdt politiske møder og fester. I mange år var her børnedyrskue hver sommer.
På Lemvigegnen står en lang række mindesmærker placeret rundt om i landskabet. Ofte på særligt skønne steder eller på steder med en særlig historie. Ander steder i landet er der mange nationale mindesmærker fx for Stavnsbåndets ophævelse, Grundloven og Genforeningen. Dem er der ikke mange af omkring Lemvig. Her er mindestenene ofte sat for et bestemt menneske med en markant sag. Det kan både være politiske mærkesager og de folkelige og åndelige bevægelser, som har præget egnen. Eller det kan være havets vælde og de store ulykker, som er sket på havet.