Livets gang i Lidenlund
Livets gang i Lidenlund er en kærlig samfundssatirisk tegneserie af Henning Gantriis, hvor man kan nikke genkendende til landskaber, gadebilleder, bygninger og personer i Lemvig by. Det er historien om den lille provinsby og dens beboere. Tidsbilledet er typisk for 1950erne og 60erne, selv om tegneren hele tiden hentede aktuelle tendenser og moder ind i serien.
Lemvig som inspiration
Tegnerens pen fanger præcist begivenheder, mennesketyper og replikker, der nogle gange ville kunne opleves i enhver lille by, men andre gange er meget tæt på den lokale virkelighed med f.eks. Lemvigs karakteristiske kirketårn, Torvet og Vestergade, havnen, Lystanlægget og Musiktribunen. Nogle gange har han tegnet bygninger og personer direkte af, andre gange har han blandet tingene. Pastor Svolm ligner til forveksling virkelighedens provst Obel af ydre, mens redaktør Ansatz vistnok er en ligelig blanding af nogle af byens tidligere avisredaktører. Doktor Bramsig er en tro kopi af en lokal læge, doktor Nørby, som heller ikke var bange for at sige sin mening lige ud.
Mange besøgende spørger, hvor “Café Perlen” lå i virkeligheden. “Perlen” var navnet på en guldsmedeforretning, der lå i Vestergade. Den tilhørte Chr. Strande, der var en fornøjelig person. I hans baglokale samledes en flok venner og fik en lille én – og det var dette baglokale, der fik navnet “Café Perlen”. I Lemvig var der tidligere en mængde værtshuse og flere hoteller med servering, så selv om “Café Perlen” altså aldrig har været navnet på et værtshus, så er billedet af byens rige værtshusliv rigtigt nok.
Henning Gantriis
Henning Gantriis blev født 1918 i Lemvig, hvor hans far var værkfører på tærskeværksfabrikken Vestjyden. Han blev uddannet som lærer på Nørre Nissum Seminarium og flyttede i 1942 til København, hvor han arbejdede som tegnelærer, indtil han kunne ernære sig som fuldtidstegner. Han ejede i mange år et hus på Vestkysten og bevarede således forbindelsen med sin fødeby.
I 1953 begyndte han at tegne ”Livets gang i Lidenlund” til Politikens Magasin, der kom en gang om ugen. Serien var dengang i to etager og i en lidt anden streg end senere. Fra 1971 blev serien bragt dagligt bag på Politiken og fik da sin endelige form – i én etage med typisk tre billeder efter hinanden. Efter aftale med Politiken blev serien også bragt i en række dagblade vest for Storebælt. Henning Gantriis døde i december 1989. Politiken fortsatte med at bringe serien frem til 1994, hvor man genbrugte tegningerne.
I en årrække var Henning Gantriis redaktør af og bidragyder til det kendte satiriske årshefte ”Svikmøllen”, og han bidrog også til udenlandske magasiner som det engelske ”Punch”. Han fik flere udmærkelser for sit tegnetalent, nemlig Robert Storm Petersens Mindelegat og tegneren Lavrids Nyegaard Tetens’ Legat.
I denne kærligt samfundssatiriske tegneserie af Henning Gantriis kan man nikke genkendende til landskaber, gadebilleder, bygninger og personer i Lemvig by.
Arbejdsmetode
Som grundlag for tegningen af den daglige stribe havde Henning Gantriis opbygget et lager af basistegninger. By- og gadebilleder, der enten var tegnet direkte af efter fotografier eller komponeret sammen af enkeltelementer fra virkelighedens Lemvig; interiører, der kunne danne baggrund for forskellige handlinger, eller personer, der kunne genbruges i nye sammenhænge.
Baggrundsskitserne overførte Henning Gantriis fra sit tegnepapir til smørrebrødspapir. Så sværtede han bagsiden af smørrebrødspapiret med en blød blyant, lagde det over på et stykke frisk tegnepapir og tegnede så tegningen én gang til på smørrebrødspapiret, således at den blev kalkeret over på det, som skulle være den originale tegneseriestribe. På den måde kunne han gentage og variere den samme baggrund på striber med forskellig handling, uden at skulle tegne alting forfra hver gang. Ellers havde det næppe været muligt at skulle lave en ny tegneseriestribe med mange små detaljer til hver eneste dag i ugen.
