Musik under Mælkevejen

23. oktober 2025

Thøger Larsen–afslutningskoncert på Lemvig Gymnasium.

Fejringen af digteren Thøger Larsens 150-års jubilæum rundes af med en stor musikalsk aften på Lemvig Gymnasium. Arrangementet er en del af Spil Dansk-ugen og byder på korsang, orkesterfremførelser, fortællinger og fællessang fra Thøger Larsen Sangbogen, som Højskolernes Forlag udgav i anledningen af 150 året.

Aftenen samler lokale kræfter fra Lemvig Musikskoles voksenkor, Harmoniorkesteret, Symfoniorkesteret og Lemvig Amatørorkester. Programmet spænder fra klassiske arrangementer og nykomponerede værker til fællessange som Du danske sommer og En dag. Undervejs bliver der også fortalt om Thøger Larsens liv, digtning og forbindelsen mellem musik og poesi – både alvorligt og med et glimt i øjet.

Koncerten arrangeres af Thøger Larsen-gruppen, Lemvig Museum og Lemvig Musikskole. Der er fri entré, og alle er velkomne til en stemningsfuld aften, hvor Vestjyllands store digter fejres med musik, sang og fortælling.

 

Tid og sted: Torsdag den 30. oktober kl. 19.30 Lemvig Gymnasium

Arrangører: Thøger Larsen-gruppen, Lemvig Gymnasium og Lemvig Musikskole

Entré: Gratis