Lemvig Museum inviterer igen til to hyggelige formiddagsarrangementer
Skål i kaffe
Torsdag den 29. januar dykker vi ned i Lemvigs lokale afholdshistorie. Værtshusene skød op som paddehatte i Lemvig omkring 1900. Og fra de usle lejligheder i havnekvarteret kunne den lokale redaktør berette om stakkels ’flaskebørn’, som gik for lud og koldt vand, mens forældrene drak og svirrede. Noget måtte gøres! En stærk afholdsbevægelse tog form i byen og fik også held til at komme ind i byrådet.
Skandalen på borgmesterkontoret
Tirsdag den 3. februar kan du høre den medrivende historie om en konflikt i 1912, der satte Lemvig på landkortet. Ved arrangementet fortæller om, hvordan et borgmesterpar kom i klammeri med både embedsværket og byens borgere – en lokal skandale med historiske konsekvenser – både lokalt og nationalt.
Om Viden & Wienerbrød
’Viden & Wienerbrød’ er formiddagscaféer med fokus på lokalhistoriske fortællinger. Arrangementerne er for alle med interesse for lokal kultur, samfundshistorie og gode historier – og for dem, der sætter pris på hyggeligt samvær over kaffe og kage. Entreen er 100 kr. inkl. kaffe og brød. Billetter købes via museets hjemmeside.