Fernisering og solformørkelse
Lørdag d. 29. marts er der en delvis solformørkelse i Danmark.
Lemvig Museum åbner samme dag to særudstillinger, der begge tager afsæt i Thøger Larsens liv og digtning.
Udstillingerne :
- Et evigt øjeblik – en poetisk sanseudstilling skabt af det prisbelønnede internationale kunstnerkollektiv MØR collective, ved Troels Jacob Jensen, Mika Forsling og Anika Barkan
- På solsystemets store karrusel – billeder fra døgnet og året taget og udvalgt af Kirsten Klein, en af Danmarks mest anerkendte fotografer.
Programmet starter kl. 11 i museets have, hvor der vil være taler og underholdning (husk tøj til vejret). Herefter er der
- mulighed for at se udstillingerne og tale med kunstnerne
- mulighed for at se solformørkelsen med de til lejlighed indkøbte solformørkelsesbriller. Solformørkelsen starter i Lemvig kl. 11:24, topper kl. 12:19 og slutter 13:13
- en portion varm suppe fra Slagter Mortensen
Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejning vil vi gerne have tilmelding senest d. 26. marts. Tilmeld ved at ‘købe’ en gratis billet her til højre.
I tilfælde af udsigt til regn vil arrangementet blive aflyst. Tilmeldte vil få besked om dette via mail. Udstillingerne er åben for almindeligt publikum fra d. 1. april.
Suppe, solformørkelsesbriller mm. er sponsoreret af Skovgaard Energy og Lisby WP:
Udstillingen Et evigt øjeblik er blevet til med støtte fra Færch Fonden, Knud Højgaards Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.