Bedehus på Normarkvej indviet

22. juni 2022
100 mennesker og 1 hund var med i dag, da Bedehuset blev indviet. Huset er restaureret og flyttet 300 meter vestpå fra gården Normarks have, hvor det blev opført af Christen Houe Mærsk i 1912. I huset er en lang række bibelske skriftsteder indgraveret. Bedehuset er et usædvanligt minde om det inderlige og dybt personlige indremissionske kristenliv på Harboøre o. 1900. Et lille fint kulturmiljø med en væsentlig fortælling om området.
Bedehuset ligger nu på ejerlaget Norets areal på Normarkvej lige neden for Engbjerg Kirke. Tag ud og besøg det!
Tak til RealDania Underværker, Ingrid og Elly Bache-Lauridsens Legat, Sol og Strand samt alle private bidrag til projektets gennemførelse!