150 års jubilæumsfest for Nordvestjyllands første friskole

Tidspunkt
18.08.2024
14:00 - 17:00


Lemvigegnen er kendt for sit mylder af friskolehistorie, og især Nørre Nissum er og har været et stærkt centrum for skoledrift med højskoler, efterskoler, folkeskoler, HF og seminarium. Historien og fundamentet med de mange frie skoler i Nørre Nissum tog for alvor fart, da Nordvestjyllands første friskole blev åbnet 1874 på Lille Torngaard.

I dag er Lille Torngaard, Hvidstenhedevej 12, privatbolig for familien Kangas Christensen.

Vi fejrer 150 års-jubilæet søndag 18. august 2024 i haven.

Alle er velkomne og festen er uden tilmelding.

  • 14.00: Velkomst & fællessang.
  • 14.30-14.50: Vækkelser og bevægelser på egnen v Lemvig Museum.
  • 15.30-16.00: At være lærerbarn & lærer på Nørre Nissum Efterskole – og nu højskoleforstander! Anekdoter fra livet i den frie skole ved Arne Grønbæk, opvokset i Nørre Nissum og forstander på Idrætshøjskolen Aarhus.
  • 16.20-16.45: De frie skoler lige nu: Udefriskolen i Fabjerg, Fjaltring Friskole & Børnehus og Alt i Et Friskolen i Klinkby v ansatte på skolerne.
  • Hele eftermiddagen:
    • Kaffe, kage & is til barnlige sjæle
    • Fællessang & samtale på tværs af generationer
    • Lege som i gamle dage

Vi sidder udenfor, medmindre vejret er imod os, så tag en vindtæt jakke med.

Kom gerne på cykel eller til fods, eller parker ved naboerne i nummer 9, 10 & 14.

Vel mødt!

Hilsen Lemvig Museum, Nørre Nissum Lokalarkiv,

Nørre Nissum Borgerforening og familien Kangas Christensen

Hvor: