Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Th Larsen mindesten

Viden om mindesten

Mindesmærkernes storhedstid ligger fra begyndelsen/midten af 1800-tallet og varer til lige efter besættelsen. Mindesmærkernes udbredelse i almindelighed hænger sammen med befolkningstætheden, men også med, hvor mange store sten, der naturligt findes i et område.
I dag sætter vi nærmest aldrig mindesmærker længere; de er blevet erstattet af udsmykninger og kunst i gaderummet.

Karakteristik af mindesmærker på Lemvigegnen

Der er ikke mange nationale mindesmærker – f.eks. for Stavnsbåndets ophævelse, Grundloven, Genforeningen eller lign på Lemvigegnen. Der er heller ikke mange mindesmærker for begivenheder eller sager i sig selv. Man kunne jo egentlig godt have forestillet sig et mindesmærke for Redningsvæsenets start, tilplantningen af Klosterheden, hedeopdyrkningen eller for stormfloden 1825.

Der er heller ikke rejst mindesmærker for folk, som faktisk virkelig har gjort en indsats af stor betydning for egnen. f.eks. C.B. Claudi, Konsul Andersen eller Gregers Kirk.

De mindemærkerne der dominerer på Lemvigegnen falder i tre markante grupper:

Disse mindesten er karakteristisk nok knyttet til et bestemt menneske med en markant sag.

 

Mindesmærker og monumenter på Lemvigegnen

Havets vælde og ”De store ulykker”:

C.F. Grove, Bovbjerg
Ulykken 1893, Harboøre
Lilleøre Redningsbåds forlis 1897, Harboøre
Mindemuren, Harboøre kirkegård
Mindeplade for ukendte søfolk og fiskere, Harboøre kirkegård
Bølgen, Vrist
Kongestenen på Bovbjerg

C.F. Grove, Bovbjerg

Rejst for Fyringeniør C.F. Grove (1822-1883)
Hvor: Bovbjerg ud for Høfde 1 i juli 1922.
Anledning: Antagelig 100-året for Groves fødsel.
På initiativ af : Distriktsingeniør A. Poulsen, Vandbygningsvæsenet.
Kunstner eller håndværker: Henry Nielsens Sten- og Billedhuggeri, Ringkøbing.
Materiale: Granit
Indskrift: På den store sten står: C.F. Grove/1822-1883/Grundlagde Kystsikringen/Aar 1875. På de små sten rundt om monumentet står følgende årstal: 1277. 1362.1532.1593.1624.1634. 1682.1717.1825.1839.1862.1873.

Ulykken 1893, Harboøre

Rejst over ”Den store Ulykke” på Harboøre 1893
Hvor: Harboøre kirkegård.
Anledning:
På initiativ af hvem:
Kunstner eller håndværker:
Materiale:
Indskrift: På en hvid marmorplade indfældet i stenens forside: Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne. Ser til at ikke nogen forsømmer Guds Naades Tid. På stenens bagsiden er indfældet en plade af sort glas med teksten: Gud er Kærlighed.

Lilleøre Redningsbåds forlis 1897, Harboøre

Rejst over Lilleøre Redningsbåds forlis 1897
Hvor: Harboøre kirkegård.
Anledning:
På initiativ af hvem: ”En kreds af ansete mænd”
Kunstner eller håndværker: Monumentet er tegnet af arkitekt E. Jørgensen, København, og udført af stenhuggermester Carl Schellers firma, København.
Materiale: Grøn svensk granit, på en sokkel af bornholmsk granit.
Indskrift: På selve monumentet står øverst i en krans: Kærligheden søger ikke sit eget. Nederst på monumentet står: Fandt Døden ved Redningsbaaden Lilleøres Kæntring under Redningsforsøg den 25. Januar 1897. Herunder står: Danske Mænd, Kvinder og Børn rejste dette Minde.

Mindemuren, Harboøre kirkegård

Rejst over druknede fiskere, som blev på havet.
Hvor: Harboøre kirkegård
Hvornår: 15. november 1942
Anledning:
På initiativ af hvem:
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig.
Materiale: Relief af grønlandsk marmor, navneplader af ølandsk sandsten, og tre trappetrin af bornholmsk granit.
Indskrift: Under relieffet står et vers af Aage Dyrkjøb, Juelsminde: De stred paa Havet for dagligt Brød/og fandt derude den bitre Død./Engang i Opstandelsens Morgengry/skal Gud dem kalde til Liv paa Ny. Desuden er der to brudfliser med hver sin indskrift: Rejst af Kammerater og Venner. 15.11.1942.

Mindeplade for ukendte søfolk og fiskere, Harboøre kirkegård

Rejst for "Dem der blev på havet".
Hvor: Harboøre kirkegård.
Hvornår:
Anledning:
På initiativ af hvem:
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig.
Materiale:
Indskrift: Under et marmorrelief med en kutter i havsnød står: Tavse og ukendte kom de til Land, deres Navne dog vides paa Evigheds Strand. Johs. Aab. 20, 11-15.

Bølgen, Vrist

Rejst over et digegennembrud ved Vrist.
Hvor: Bragdøvej i Vrist.
Hvornår: 1989.
Anledning:
På initiativ af hvem: Vrist Beboerforening
Kunstner eller håndværker: Ejgil Westergaard, Lemvig
Materiale: Granit
Indskrift: Ingen

Kongestenen på Bovbjerg

Rejst for Kong Frederik IV i forbindelse med besøg på Bovbjerg.
Hvor: På Bovbjerg, vest for Bovbjerg Fyr. Flyttet mod øst flere gange – antagelig 1843 og 1882 – på grund af kysttilbagerykning.
Hvornår: 1826 (af træ), senere antagelig fra 1843 af sten.
Anledning: Kong Frederik VI’s besøg på Bovbjerg 21. juni 1826 og 23. juni 1830.
På initiativ af hvem: By- og herredsfoged Schønau, Lemvig.
Kunstner eller håndværker:
Materiale: Granit.
Indskrift: På den oprindelige træmindestøtte var der følgende indskrift: Dette Mindesmærke er sat til Erindring om, at Danmarks Konge Frederik den Sjette har opholdt sig paa nærværende Sted den 21. Juni 1826, da han af landsfaderlig Omsorg for sine betrængte Undersaatter foretog en Reise paa Nørre Jyllands Vestkyst for at undersøge den ved Havets Overskyllelse anrettede Skade, ved hvilken Lejlighed Allerhøistsamme fra dette Punct oversaa Bovbjerg og omliggende Strækninger. Afstanden fra Udkanten af Bovbjerg indtil dette Sted, maalt langs med Skellet mellem Trans og Ferring Sogne var den Gang 78 Alen. På den nuværende sten står der i det runde felt øverst: Til Erindring om Kong Frederik den Sjettes Besøg paa Bovbjerg. I det kvadratiske felt står der: 21. juni 1826/23. Juni 1830.

Politikere

P.C. Aaberg, Lemvig
C. Berg, Bovbjerg
Elias Sandbæk, Bøvling
Kr. Tovborg, Gudum
Th. Stauning, Lemvig

P.C. Aaberg, Lemvig

Rejst for P. Chr. Aaberg (1819-1897), Møborg.
Hvor: I lille anlæg i Serpentinen i Vesterbjerg, Lemvig.
Hvornår: 15. sept. 1899.
Anledning: 80 årsdagen for P.Chr. Aabergs fødsel.
På initiativ af hvem: Komité med repræsentanter for kommunerne i valgkredsen formand apoteker Simonsen, Lemvig.
Kunstner eller håndværker: Selve mindesmærket er udført hos billedhugger C. Numelin i Viborg, mens portrætmedaljonen er modelleret af billedhugger Oscar Lund, Nykjøbing Mors.
Materiale: Granit, bronze.
Indskrift: Chr. Aaberg/Kredsens Folkethingsmand fra 1861-1897/Dette Minde rejstes af taknemmelige Medborgere.

C. Berg, Bovbjerg

Rejst for Venstrepolitikeren C. Berg (1829-1891).
Hvor: Bovbjerg, nord for Bovbjerg Fyr.
Hvornår: 23. juli 1902.
Anledning: På årsdagen for ”Systemskiftet” 24. juli 1902.
På initiativ af hvem: ”Demokratiet på Bergs fødeegn”.
Kunstner eller håndværker: Tegning af kunstmaler Johannes Krog.
Materiale: Bornholmsk granit.
Indskrift: C. Berg/Født 18. Decbr. 1829/Død 28. Novbr. 1891/Gaa aldrig paa Akkord med Uretten. Nederst på stenen står: Demokratiet paa Bergs Fødeegn satte denne Sten.

Elias Sandbæk, Bøvling

Rejst for Folketingsmand Elias Sandbæk (1852-1918).
Hvor: Bøvling Lystanlæg.
Hvornår:
Anledning:
På initiativ af hvem: Lemvigkredsens Venstre.
Kunstner eller håndværker:
Materiale:
Indskrift: Elias Sandbæk/f. 13. Juli 1852, d. 14. April 1918/Folketingsmand/for Lemvigkredsen/1898-1918/En Mand med sandru/Ord i Mund/En Rigsdagsmand/paa Folkets Grund/ Rejst af Lemvigkredsens Venstre.

Kr. Tovborg, Gudum

Rejst for Gårdejer Kr. Tovborg (1865-1920), Klostermølle i Gudum.
Hvor: Tingdalen i Gudum.
Hvornår: 16. juli 1922.
Anledning:
På initiativ af hvem: Lemvig radikale Venstreforening.
Kunstner eller håndværker:
Materiale: Natursten. Ved afsløringen nævnes det, at stenen egentlig var tiltænkt kystsikringsarbejde.
Indskrift: Kr. Tovborg Jensen/1865-1920/ Han var Bonde;gæv som Guld;/skaaret ud af Jyllands Muld;/ agtet hos sin Nabomand;/savnet af sit Fædreland. Verset er skrevet af Jeppe Aakjær.

Th. Stauning, Lemvig

Rejst for Statsminister Th. Stauning (1973-1942).
Hvor: Ved østsiden af Lemvig Sø.
Hvornår: 28. juli 1946.
Anledning:
På initiativ af hvem: Redaktør Madsen, ”Lemvig Socialdemokrat”, sammen med maler O. Høft, Lemvig, med opbakning fra socialdemokratiske foreninger i Ringkøbing Amt.
Kunstner eller håndværker:
Materiale:
Indskrift: Th. Stauning 1873-1942. At skabe Lykke for Andre er Lykken i Livet./Ringkøbing Amt Arbejdere satte Stenen. Rundt om stenen findes et anlæg med to rækker af mindre sten. I den bageste række står sten med hver sin indskrift: Ulfborg. Aulum. Struer. Herning. Skjern. Lemvig. Holstebro. Ikast. Vinderup. Ringkøbing. Thyborøn. Lem Vejby. I den forreste række står følgende sten med hver sin indskrift: Resen-Humlum. Borbjerg. Møborg-Flynder. Rind. Harboøre. Sdr. Lem. Haasum-Ramsing. Eising. Tarm. DSU-Kredsen. Nees-Vemb. Thorsminde. Fjaltring-Trans. Nr. Omme. Tørring-Heldum. Gimsing. Brejning. Stavning. Nr. Vium-Herborg. Rom.

De åndelige strømninger – de folkelige bevægelser

Ole Nygaard, Lemvig
Fr. Schiøttz-Christensen, Lemvig
Ad.L. Hansen, Nr. Nissum
Metodistkirken, Lemvig
Jens Aagaard, Råbjerghøj
Knud Thøgersen, Råbjerghøj
Du danske Mand, Bonnet
Lediggang, Fåre

Ole Nygaard, Lemvig

Rejst for Afholdsapostlen Ole Nygaard (1878-1901), Lemvig, senere Ørre.
Hvor: Ved vestsiden af Lemvig Sø.
Hvornår: 19. december 1928
Anledning: 100-års dagen for Ole Nygaards fødsel.
På initiativ af hvem: Lemvig Afholdsforening.
Kunstner eller håndværker: Udformet af arkitekt Poulsen, assistance ved tegning af relieffet kunstmaler Hans Brygge, hugget af Torvald Westergaard, Lemvig.
Materiale: Natursten [granit].
Indskrift: På forsiden et relief af en vandringsmand samt teksten: Ole Nygaard/1828/Stiftede Lemvig Afholds-/forening. Vandrede/ i 20 Aar fra Hus til Hus/fra Sogn til Sogn uden/Løn. Ofrende Liv og Gods/for Folkets Rejsning. På bagsiden et vers, skrevet af Jeppe Aakjær: Det er ved stille Daad som hans/At dette Land skal gro./Vel spørges sligt ej udenlands/Men slaar os ved sin Tro./Her kendtes ingen Vaklen:/Gør Gavn saa langt du kan./Ræk Haanden ud til Staklen/Maaske han da bliver Mand.
Hundrede Aars Dagen for hans Fødsel rejstes dette Minde.

Fr. Schiøttz-Christensen, Lemvig

Rejst for Herredsfuldmægtig Fr. Schiøttz-Christensen (1861-1930), Lemvig. Formand for Lemvig Afholdsforening.
Hvor: Stenen blev rejst i Vesterbjerg – ved indgangen til Lystanlægget fra Serpentinen. Den blev flyttet til Ny Østerbjerg i 1984 på foranledning af Lemvig Museum.
Hvornår: 26. aug. 1931
Anledning: 70 årsdagen for Schiøttz-Christensens fødsel.
På intiativ af hvem: Afholdsfolk i Danmark.
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig.
Materiale: Granit
Indskrift: Under en portrætmedaljon står der: Fr. Schiøttz-Christensen/1861-1930/Trofast. Nidkær. Frygtløs./Offervillig tjente han/Afholdssagen i Kærlighed/til sit Hjem. sin By/sit Land. På venstre side af stenen står: Afholdsfolk i Danmark satte Stenen.

Ad.L. Hansen, Nr. Nissum

Rejst for Ad. L. Hansen (1856-1909), Nr. Nissum, stifter af Nr. Nissum Højskole og Seminarium.
Hvor: I Nr. Nissum Seminarieby.
Hvornår: aug. 1912.
Anledning: Nr. Nissum Højskoles 25 års jubilæum.
På initiativ af hvem: Gamle elever og venner af skolerne.
Kunstner eller håndværker: Billedhugger Jens Lund.
Materiale:
Indskrift: Ad.L. Hansen/oprettede/Indremissions/Første Højskole/1887/og Seminarium/1892/Bed og Arbejd / Mindet er rejst af Elever og Venner.

Metodistkirken, Lemvig

Rejst for hvem eller hvad: Ulæselig indskrift.
Hvor:
Hvornår:
Anledning:
Af hvem:
Kunstner eller håndværker:
Materiale:
Indskrift:

Jens Aagaard, Råbjerghøj

Rejst for hvem eller hvad: Husmandsfører Jens Aagaard (1865-1936), Fjaltring.
Hvor: Råbjerghøj i Vandborg.
Hvornår: 1937
Anledning:
På initiativ af hvem: Vestjysk Husmandskredsforening
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig.
Materiale: Granit
Indskrift: Under et indhugget helfigursrelief af Jens Aagaard står der: Jens Aagaard/1865-1936/Med Ildhu og Retsind stred/han trofast og udholdende/for at gøre jyske Husmænd/selvhjulpne og adle dem/i Sind og Tanke.

Knud Thøgersen, Råbjerghøj

Rejst for Husmandsfører Knud Thøgersen (1851-1944), Dybe.
Hvor: Råbjerghøj i Vandborg
Hvornår: 6. Juli 1947
Anledning:
På initiativ af hvem: Vestjysk Husmandskredsforening og Skodborg-Vandfuld Herreders Landboforening.
Kunstner eller håndværker: Torvald og Ejgil Westergaard.
Materiale: Granit
Indskrift: Under et relief af Knud Thøgersens ansigt indhugget: Knud Thøgersen 1851-1944/Han viste i Ord og Færd/at han kendte Lovene for aandelig Vækst/ i frie Menneskers Sind.

Du danske Mand, Bonnet

Rejst for Lemvig Frimenighed
Hvor: Bonnets mejeris tidligere have.
Hvornår:
Anledning:
På initiativ af hvem:
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard.
Materiale:
Indskrift: Under et indhugget relief af en pløjende mand: Du danske Mand/af al din Magt/syng ud om vor gamle Mor.  På skrå til den ene side: og furer Ploven Landet. Bagpå: saa skurer Kølen Vandet. Endvidere bagpå: En Krands af Hav og Fjord blev lagt om Huset, hvor hun bor. På venstre side indhugget en lur samt indskriften: Og over Kornets Guldglans staar Vikingestenen Vagt.

Lediggang, Fåre

Rejst for 'Lediggangen'.
Hvor: Ved Fåre Station.
Hvornår: 1983.
Anledning:
På initiativ af hvem: Thomas Fabricius, Fåre Station.
Kunstner eller håndværker: Billedhugger Knud Højrup.
Materiale:
Indskrift: O Lediggang Lediggang du er den livsluft som uskyld og begejstring ånder dig ånder de salige salig den som har dig og hæger derom du hellige klenodie du eneste lævn af Gud-ligheden som vi har bevaret fra Paradiset. Fr. Schlegel 1772-1829.

Nationale begivenheder

Genforeningen

Genforeningen 1920

Rejst for hvem eller hvad: Genforeningen, d.v.s. Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark efter 1. Verdenskrigs afslutning.
Hvor: Lille anlæg i Vesterbjerg – over for ”Vesterhus”.
Hvornår:
Anledning:
På initiativ af hvem: Sagfører Orla Buhl, Lemvig
Kunstner eller håndværker: Helge Bojsen-Møller
Materiale: Granit.
Indskrift: 1920

Efter besættelsen

29. august 1943, Lemvig 
5. majsten, Lemvig
5. majsten, Bøvling
Mindesten ved Nr. Nissum Højskole 1945
Mindesten for dr. Rasch 1949, Thyborøn
Longomontanus-stenen

29. august 1943, Lemvig

Rejst over den 29. august 1943 - det store vendepunkt i besættelsestidens danske samfund.
Hvor: Ved indgangen fra Strandvejen til Lemvig Lystanlæg.
Hvornår: 5. maj 1947
Anledning: Toårsdagen for Befrielsen
På initiativ af hvem: Lemvig Byråd
Kunstner eller håndværker: Arne Westergaard, søn af og udlært hos sin far, Torvald Westergaard. Arbejdet var hans svendestykke
Materiale: Bornholmsk granit
Indskrift: 29. aug. 1943

5. majstenen, Lemvig

Rejst over Befrielsen 5. maj 1945
Hvor: Mølgaards Bakke ved vestsiden af Lemvig Sø
Hvornår: 5. maj 1947
Anledning: Toårsdagen for Befrielsen
På initiativ af hvem: Lemvig Byråd
Kunstner eller håndværker: Tegnet af Torvald Westergaard, Lemvig. Hugget af Karl Mathiesen.
Materiale: Bornholmsk granit
Indskrift: 5. maj 1945

5. majsten, Bøvling

Rejst for hvem eller hvad: Befrielsesdagen 5. maj 1945
Hvor: Bøvling Lystanlæg
Hvornår:
Anledning:
På initiativ af hvem:
Kunstner eller håndværker:
Materiale: Granit
Indskrift: 5. Maj 1945/End er der en Gud foroven/der raader for Danmarks Sag.

Mindesten ved Nr. Nissum Højskole 1945

Rejst over Tyskernes beslaglægning af Nr. Nissum Højskole
Hvor: Ved indgangen til Nørre Nissum Højskole
Hvornår: 1946 eller 1947
Anledning:
På initiativ af hvem: Gamle elever og venner af højskolen
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig
Materiale: Granit
Indskrift: På venstre del af stenens forside: 9. April/1940/5. Decbr. 1943/blev Nr. Nissum/Højskole besat. På højre del af stenens forside: 5. Maj/1945/5. Novbr. 1945/genaabnedes Højskolen. Forneden på stenen: Gud alene Æren.

Mindesten for dr. Rasch 1949, Thyborøn

Rejst for Læge A.C.V. Rasch (1874-1944), Thyborøn.
Hvor: Ved landevejen ved den gamle amtsgrænse syd for Thyborøn
Hvornår: 1949
Anledning:
På initiativ af hvem: Ringkjøbing Amts Lægekredsforening
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard
Materiale:
Indskrift: Under Udøvelsen af sin Lægegerning blev Dr. A.C.V. Rasch den 23. November 1944 skudt af Tyskerne paa dette Sted.

Longomontanus-stenen

Rejst for Astronomen Chr. Longomontanus (1562-1647)
Hvor: Oprindelig opstillet på en helle på vejsvinget Ringkøbingvej-Lomborgvej. Senere flyttet til sin nuværende placering foran Lomborg Skole.
Hvornår: 1949.
Anledning: Ved formueopgørelsen efter krigen fik Lomborg-Rom Sogneråd en meddelelse fra Lemvig Sparekasse om, at der på en meget gammel sparekassebog var indsat et beløb til et legat for abnorme børn. Da det på grund af sociallovgivningen var vanskeligt at finde anvendelse for legatet, besluttede Lomborg-Rom Sogneråd at bruge pengene til forskønnelse af egnen, og det blev bestemt, at pengene skulle bruges til en mindesten for Longomontanus.
På initiativ af hvem: Lomborg Sogns beboere og Lomborg-Rom Sogneråd
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard
Materiale: Granit
Indskrift: Til Minde om Lomborgs/berømte Søn/Christen Sørensen/Longomontanus/1562-1647/Tycho Brahes kæreste Elev/Rundetaarns første Astronom/Professor i Mathematik ved/Københavns Universitet.

Den sidste mindesten

Hans Lilholt

Hans Lilholt, Lemvig

Rejst for redaktør Hans Lilholt, Lemvig (1878-1950)
Hvor: Lemvig Museums have
Hvornår: 5. august 1978
Anledning: 100-året for Hans Lilholts fødsel
På initiativ af hvem: Bogtrykker Niels Gadgaard Nielsen, Lemvig, formand for Lemvig Museum
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig, 1950
Materiale: Granit
Indskrift: Redaktør Hans Lilholt/F. 5.8.1878/D. 18.6.1950

- og en lille krølle på halen

Ind- og udkørselssten ved Vesterbjerg, Lemvig

Ind- og udkørselssten ved Vesterbjerg 

Rejst som Velkomst- og afskedshilsen til forbipasserende.
Hvor: Oven for Vesterbjerg. Stenen stod oprindelig på en helle i svinget Storegade-Heldumvej, men blev flyttet ved en vejregulering, så den nu står på det vestligste hjørne af Storegade-Heldumvej.
Hvornår: 1923
Anledning:
På initiativ af hvem: Sagfører Orla Buhl, Lemvig
Kunstner eller håndværker: Torvald Westergaard, Lemvig
Materiale: Granit
Indskrift: På ydersiden mod Heldumvej står: Vil Lov du holde og Retfærd ære/Du skal til Staden velkommen være. På bysiden mod Vesterbjerg står: Hvis al din Vandel du kan staa ved/kom snart igen! Og far vel i Fred.