Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Torvald Westergaards værksted

Torvald Westergaard

Torvald Westergaard blev født i Hillerslev i Thy i 1901 som søn af Niels Chr. Westergaard og Katrine. Det var et fattigt hjem, men rigt på ånd. Faderen var god til regning og meget interesseret i astronomi, og begge forældrene var glade for at læse og lære.
Faderen syntes, at børnene så vidt muligt skulle finde et arbejde, som passede for dem. Torvald var allerede som barn glad for at se på billeder og for at tegne. Da han var 15 år, spurgte hans far, om han havde lyst til at komme i billedhuggerlære i Thisted. Det ville han gerne. Her var han fra 1916 til 1920 og blev udlært i den finere afdeling af stenhuggeriet, hvor man arbejdede i marmor og sandsten.
Han var lykkelig for at arbejde i sten. Under sin læretid var han fem måneder på Vestbirk Højskole og blev lukket ind i historiens og poesiens verden.
I 1923 kom Torvald Westergaard til Lemvig for at begynde sit eget stenhuggeri. Det åbnede den 1. marts 1923 i Vejbelsgade. Han var meget ung. Når der kom kunder, spurgte de, om de måtte tale med mester. Allerede da planlagde han, at han ikke kun ville hugge gravsten hele sit liv, men også arbejde som kunstner.
I 1925 giftede han sig med Agnete, der hjalp ham med at passe forretningen, samtidig med at hun efterhånden fik fire sønner og en datter.
Torvald Westergaard havde planlagt, at han ville bruge ti år til at konsolidere forrretningen, og derefter ville han prøve at komme igang som kunstner. I 1930erne begyndte så hans egentlige kunstneriske bane. Det første arbejde var en granitbuste af sønnen Arne fra 1935. Allerede i 1936 udstillede Torvald Westergaard på Charlottenborg - en bronzebuste.
Samme år byggede Torvald og Agnete et nyt hus i Vejbelsgade med værksted og atelier - og foran udstillingspladsen stillede han en meget høj sten med Aakjærs vers hugget ind - "Din egen Dag er kort, men Slægtens lang, læg Øret ydmygt til dens Rod forneden - Aartusind toner op i Graad og Sang, mens Toppen suses imod Evigheden".
På en sten på udstillingspladsen huggede han:
I tusind Aar var Kunstner og Haandværker een Person -
i vor Tid arbejder de hver for sig.
Paa Værkstedet her søger vi igen
at forene Kunstneren og Haandværkeren i een Person.

I 1964 solgte Torvald Westergaard sit værksted til sønnen Ejgil Westergaard, der også var både stenhugger og kunstner. Torvald og Agnete flyttede op til et hus på Grønningen i Lemvig, og her fik Torvald et langt og frugtbart otium med en kunstnerisk aktivitet, der varede lige til hans død. I den smukke have på Grønningen satte han en række skulpturer, der senere kom til at udgøre grundstammen i Lemvig Museums Skulptursti. Torvald Westergaard døde i 1988 og ligger begravet på Lemvig kirkegård sammen med Agnete, der døde 1993. På deres gravsted står en sten, som Torvald selv har hugget, skulpturen Bernadette.
Torvald Westergaard efterlod sig et kunstnerisk livsværk. En del af hans arbejder er samlet i Skulpturstien i Lemvig, men der findes en række af hans værker i Midt- og Vestjylland, f.eks. i Baunekirken i Tørring ved Herning og på Vestjyllands Højskole i Velling. De mange smukke og særprægede gravsten fra Torvald Westergaards værksted pryder kirkegårde i et meget stort område, og det kan særligt anbefales at besøge Lemvig kirkegård og kirkegården ved Bøvling Valgmenighedskirke syd for Lemvig.

Torvald Westergaard om arbejdet som billedhugger

Torvald Westergaard har i avisinterviews og i sine erindringer fortalt om arbejdet med stenene. Læs om det her (pdf).