Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Lemvig museums oldtidsudstilling

Om oldtidsudstillingen

Væggene i udstillingen er overalt dækket af store malerier, som en 4. Klasse fra Christinelystskolen i Lemvig har malet. Malerierne og genstandene fortæller på en enkel måde om livets gang fra istiden og frem til vore dage.

Jægerstenalderen 13.000 f. Kr. - 4000 f. Kr.

Den evige vandring
På væggen til højre for indgangen ser vi en rensdyrflok, der søger føde på den ufrugtbare jord, som isen har efterladt. En jægerfamilie har slået lejr i nærheden af flokken.

Danmark bliver et skovland
Med tiden bliver klimaet varmere og jorden mere frugtbar. Derfor ser vi på den næste væg, at landet er dækket af tæt skov. Ved åen har en eller måske flere jægerfamilier bygget deres hytter og lavet ildsteder. I skoven ses forskellige store dyr, kronhjort, elsdyr og bjørn. På væggen uden for montren hænger en kopi af jægerens elmetræsbue. Det halve gevir over buen stammer fra et elsdyr. Uroksen var måske det vigtigste jagtbytte. Over montren er kernen til et uroksehorn placeret i den højde vi tænker os, at det har siddet, da dyret levede.

Vinkelhage mellem skov og fjord
Mod slutningen af jægerstenalderen bor mange mennesker ved det åbne vand. De skaffer sig føden på mange forskellige måder, nogle samler østers og muslinger, nogle fisker, medens andre går på jagt. Ved Vinkelhage nord for Lemvig lå der i slutningen af jægerstenalderen en boplads. Dyreknoglerne, som er i jægerstenalderens montrer, er fundet der.

Bondestenalderen 4000 f. Kr. - 1800 f. Kr.

De første bønder
Der bliver flere og flere munde at mætte, og for at undgå sultedøden begynder man at dyrke jorden og holde køer, grise, geder og får. Malerierne giver et lille indblik i livet på en boplads i bondestenalderen: Kvinderne arbejder ved bålet foran beboelseshuset; nogle mænd brænder lerkrukker i en mile, medens andre er i gang med at fælde træer, pløje, så og høste. Der er en hyrde med sin hund, som passer en flok får. Ved hjælp af en stige bliver der plukket løv ned fra træerne som foder til dyrene, og der er nogle, der er ved at placere en stor dæksten på et gravkammer.
På bagvæggen ses nogle materialer, der normalt forsvinder efter få år i jorden. Derfor finder man dem sjældent. Der er bark som er et af oldtidens vigtigste byggematerialer, da den kan bruges tagplade, isoleringsmåtte og gulvbelægning. Bast, som er lavet af den inderste del af barken, er meget anvendelig som snor. Oldtidens fiskere knyttede fiskenet af bast. Som klæbemiddel har man brugt tjære og harpiks. Til imprægnering og blødgøring af skind er bivoks meget fint, og samtidigt bliver skindet vandtæt.
I en montre ses oldtidens kornsorter, som oprindeligt groede vildt i Tyrkiet og Mellemøsten. I bunden af montren er det fra venstre enkorn, emmer, nøgen byg og spelt. På bagvæggen ses dværghvede og vårhvede.
En af de afgørende forskelle på jægerstenalderens og bondestenalderens flintøkser er slibningen. I bondestenalderen bliver næsten alle brugsøkser slebet, medens de store offerøkser ofte kun er fint tilhuggede.

De jyske hyrder
Skoven fældes og jorden dyrkes et par sæsoner, hvorefter den opgives og springer i hede. Store arealer bliver efterhånden uegnede til dyrkning, og mange flytter bort fra Vestjylland. Det giver plads til enkeltgravsfolket, et hyrdefolk, som oprindeligt kom fra det sydøstlige Europa. De kendes på deres stridsøkser. Når en mand døde skulle han begraves med sin stridsøkse. En stridsøkse var kostbar, fordi det tog lang tid at lave den; især tog det lang tid at bore hullet til skaftet. På det røde skaft ses en stridsøkse lavet af moler, som måske kun har taget en time at lave. Sådan snød man sig til en økse.
Mod slutningen af stenalderen bliver flintsmedene meget dygtige til at lave redskaber, som er inspireret af de bronzevarer, der efterhånden dukker op.

Bronzealderen 1800 f. Kr. - 500 f. Kr.

Højfolket
Når bronzestøberen i bronzealderen skulle lave bronze tog han noget kobber og noget tin og blandede det sammen i en smeltedigle. På væggen i montren ses det som et enkelt regnestykke. Et plastik håndtag på en syl viser, hvordan træhåndtaget har set ud.
På Lemvigegnen er der bevaret mange store gravhøje fra bronzealderen. Det var de rigeste og mest betydningsfulde personer, som blev begravet i disse høje. I bronzealderen blev det almindeligt, at man blev brændt, når man var død. I udstillingen ses forskellige urner til at opbevare de brændte knogler i. En af urnerne er vippet således at man kan se ned i den.
Den døde fik næsten altid nogle personlige genstande med sig i graven. Dolken med tilhørende skede har tilhørt en rig mand, måske en høvding, der blev begravet i en høj,Vinkelhøj, som lå på det højeste sted af de nuværende golfbane. Ved et held er skeden bevaret ved at kobberet fra bronzen har virket som en slags træbeskyttelse.
Fra bronzealderen kendes kun ganske få stammebåde i Danmark. Lemvig Museum er så heldig at eje den ene. Den blev fundet da man i 1952 tørlagde Vestersø nordvest for Lemvig. Da båden var i brug for knap 3000 år siden havde den højere sider. I bunden af båden ses nogle små udhuggede forhøjninger. Det er en slags forstærkninger, som man først begynder at lave i bronzealderen.

Jernalderen 500 f. Kr. - 750 e. Kr.

Hedelandet
I jernalderen lærer man at udvinde jern af myremalm i små højovne lavet af ler. Jernudvindingen kræver meget brændsel, så de sidste træer i Vestjylland måtte lade livet. Store dele af Jylland var herefter dækket af hede.
Går man tur over en nypløjet mark afslører en jernalderboplads sig tit ved at der ligger mange sorte skår fra knuste lerkar på overfladen.
I jernalderen var magten delt op mellem forskellige stormænd, som kunne have et krigerisk forhold til hinanden. Rammedige sydvest for Lemvig er et voldanlæg, som måske har markeret grænsen mellem to stormænds områder.

Vikingetiden 750 e. Kr. - 1050 e. Kr.

Den skjulte tid
Vikingetiden er kendt for de prægtige langskibe. Derfor er der på billedet en flåde af vikingeskibe i den smalle Limfjord. Det er imidlertid ren opdigtning. Der er endnu ikke fundet skibe eller andre genstande fra vikingetiden på Lemvigegnen.

Middelalder 1050 e. Kr. - 1536 e. Kr.

Lemvig - en by bygget på affald
Der har boet mennesker på Lemvigegnen siden jægerstenalderen; men selve Lemvig by er nok først opstået i middelalderen. De ældste genstande, vi har fundet i de gamle affaldslag er fra 1200-tallet. Kikker man grundigt på nogle af de gamle skår opdager man pottemagerens fingeraftryk, lavet for 800 år siden i det våde ler. I et hus ved torvet gravede man en gryde med et forstenet søpindsvin og en kullerknogle ned under lergulvet. Det var nok et offer til de højere magter.
Ude i Fjaltring var der folk, som gravede en jerngryde med et hestekranie ned under stuehusets gulv. Det var sikkert også et offer til guderne.

Nyere Tid 1536 e. Kr. - til nutiden

Mod andre tider
En lommeregner afslutter udstillingen som repræsentant for vores elektroniske tidsalder. Den er allerede lidt umoderne.