Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

udstilling

Alexander Nevskij udstillingen

Alexander Nevskij-udstillingen på Kystcentret er bygget op over elleve temaer, hver for sig en spændende fortælling om den russiske fregat og mennesker omkring den – Jernkysten, Havgasserne, Kærlighed og Karriere, Ikon og skib, Blåt blod, Katastrofekurs, Dommedag, Eventyrslottet, Hammerslag, På havets bund og Et levende minde.

Jernkysten

 

Jernkysten

Nordsøen var frygtet af søfolk. Der stod en grov sø i stormvejr, og uberegnelige strømforhold kunne føre et skib langt bort fra dets kurs. Den jyske vestkyst var lav og lumsk, uden havne eller tilflugtssteder, og den sandfyldte brænding kunne slå et skib i kvas på ingen tid. Jernkysten kaldte man den.
Ét af de mange skibe, der forliste her, var den russiske orlogsfregat Alexander Nevskij med 734 mand ombord.

 

 

Havgasserne

 

Havgasserne

Inde i land kaldte man folk langs havet for havgasser – søfugle. De færdedes hjemmevant på havet i al slags vejr. Det var kraftige folk, der kunne trække en åre. Deres fiskerbåde havde høje stævne og lå godt i oprørt sø og brænding. Når et skib forliste, tog de ud med redningsbåden eller stod klar på stranden for at tage imod. En fremmed sømand i nød var af ens egen slags. Han skulle reddes, have mad og drikke og lægges i en varm seng.

 

 

Kærlighed og karriere

 

Kærlighed og karriere

Oscar von Kræmer var født i Finland under russisk overherredømme. Han gjorde karriere i den russiske flåde - fra han var knap 8 år i 1837 til sin død i 1904. Han kunne styre et skib i en tropisk orkan over Det Indiske Ocean og konversere en kongelig person på flere europæiske sprog. Han var en sømand af hjertet. Men i hans hjerte boede også Sophie og det finske fædreland. I september 1868 var han på vej hjem som kaptajn på fregatten Alexander Nevskij.

 

 

Ikon og skib

 

Ikon og skib

Alexander Nevskij er et stærkt russisk symbol – en helgenkåret fyrste, der i 1200-tallet samlede det russiske rige og forsvarede det mod vestlige magter. Det handlede om Ruslands adgang til Østersøen. Siden blev hans navn knyttet til russiske orlogsfartøjer. Ét af dem var fregatten Alexander Nevskij, bygget 1859 i St. Petersborg. Den sejlede ind i Sortehavet i juni 1868 på trods af en fredsaftale efter Krimkrigen. Det måtte markeres, at Sortehavet var russisk territorium.

 

 

Blåt blod

 

Blåt blod udstillingen

I 1865 var fregatten Alexander Nevskij rammen om den sørgelige hjemfart 1865 med liget af den russiske tronfølger storfyrst Nicolai. Hans forlovede, den danske prinsesse Dagmar, sørgede. Fra juli 1867 til september 1868 fungerede skibet som uddannelsesfartøj for Nicolais yngre bror, storfyrst Alexej, på togt i Middelhavet. En af de store begivenheder under togtet var det nygifte græske kongepars ankomst til Piræus.

 

 

Katastrofekurs

 

katastrofekurs

En skæbnesvanger kombination af manglende rettidig omhu, et hierarki hvor beslutninger ikke var til diskussion, sammenstød mellem rang og kompetence, uenighed om valget af moderne eller gammeldags teknologi – og så en tiltagende storm, overskyet vejr, usikre observationer, uberegnelige strømforhold, ingen fyr i sigte, en forkert beslutning.
Pludselig er den der som en mørk stribe i mørket – Jernkysten.

 

 

Dommedag

 

dommedag

Den 25. september 1868 klokken 4 om morgenen rystedes husene i Harboøre af drøn og tordenbrag, ruderne klirrede, og kopper og tallerkener faldt ned fra hylderne. Folk sprang ud af sengene – var det Dommedag? Var det nu verden skulle forgå?
Mænd, der havde været i flåden, genkendte lyden. Det var kanoner. Der måtte ligge et orlogsskib uden for kysten. Afsted med ridende og løbende bud i nattemørket til redningsstationen, til øvrigheden i Lemvig, ud på den øde Harboøre Tange.

 

 

Eventyrslottet

 

Eventyrslottet

Bjergelavet kom i arbejde. Vraget skulle tømmes for alt af værdi. Det var som at gå ind i et eventyrslot. Tunge mahognimøbler, forgyldte spejle, tovværk, sejl, alt blev firet ned i fiskernes havskibe og roet i land. Hårdt arbejde og gode penge at tjene dag efter dag for samtlige mænd på denne del af kysten.
Siden kom der betaling for indkvartering af de mange russere, belønning fra den russiske kejser i rede penge, og russiske ordner til de mest fremtrædende personer.

 

 

Hammerslag

 

hammerslag

Nu blev der auktion. Tovværk, blokke, ankerkæde, kobberbolte blev solgt på stranden i slutningen af november 1868. I december kom turen til de bugnende lagre af møbler, dækketøj, ja sågar et godt fortepiano stod til salg i konsul Møllers pakhus i Lemvig. Den højestbydende kunne drage af med en kasse porcelæn, seks stole, en kahytsdør eller et næsten nyt skrivebord. Skattene fra det russiske skib blev spredt for alle vinde og tog den dramatiske historie med sig op til nutiden.

 

 

På havets bund

 

havets bund

Siden 1868 har Alexander Nevskij ligget på havets bund. Der kom et par russiske dykkerfartøjer og tog kanonerne op, en entreprenør købte bundstedet og bjergede metaller op, først en ladning dynamit og så kom der kobberbolte, kobberrør og krudtkasser frem i vraget. Sådan fortsatte det langt op i 1900-tallet. Metallet var mange penge værd.
I 1979 kom der en ny slags folk på besøg; det var sportsdykkerklubben Delfinen med dykker Gert Normann i spidsen.

 

 

Et levende minde

 

Et levende minde

”Vi har altid fået at vide, at det er fra Alexander Nevskij”, siger folk og viser stolt arvestykkerne frem. De kender historien, ikke så meget fordi de har læst den, men fordi de har fået den fortalt. Der er forlist mange skibe på kysten, og der er bjerget inventar i land fra de fleste. Men i Harboøre og Thyborøn er der kun ét skib, der tæller. På havnen i Thyborøn står Alexander Nevskijs anker; det er et vartegn for denne del af Jernkysten.

 

 

Vil du vide mere om denne spændende historie? Så besøg Alexander Nevskij-udstillingen på Kystcentret i Thyborøn.