Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

På havets bund

Viden om dykninger.

Siden 1868 har Alexander Nevskij ligget på havets bund. Der kom et par russiske dykkerfartøjer og tog kanonerne op, en entreprenør købte bundstedet og bjergede metaller op, først en ladning dynamit og så kom der kobberbolte, kobberrør og krudtkasser frem i vraget. Sådan er det fortsat langt op i 1900-tallet.
I 1979 kom der en ny slags folk på besøg; det var sportsdykkerklubben Delfinen med dykker Gert Normann i spidsen.

Dykninger fra 1868 til 1910

Lemvig, den 11. April 1870
Det russiske Dykkerdampskib ”Dwina” ankom i Fredags hertil efter at have passeret Limfjorden lige fra Hals.
(Lemvig Avis mandag 11. april 1870)

Bjergningen fra den russiske Orlogsfregat ”Alexander Newsky” har iaar gaaet ret rask fra Haanden, idet flere betydelige Sprængninger med Dynamit have været foretagne, og Vejret i det Hele har været ret gunstigt; der er allerede optaget Gjenstande til 4-500 Kr.s Værdi, deriblandt et Destillerapparat af Kobber, et Gangspil, endel Kobberrør og do. Bolte, nogle Krudtkasser af Kobber m.m. (Lemvig Avis 26. Juni 1876)

Lige indtil 1910 blev der saa godt som hver Sommer ved Dykkere bjærget for betydelige Summer fra dette for Værdier næsten uudtømmelige Vrag, skønt det af svært Egetømmer byggede, kobberforhudede Skrog inden Udgangen af Strandingsaaret under en Storm knækkedes over og efterhaanden sank under Vandet. Et russisk Selskab sendte to Bjærgningsdampere, ”Dwina” og ”Rabotni” til Lemvig; men man havde ikke Held med sig, og Arbejdet kunde ikke betale sig. Retten til Bjærgning erhvervedes af Kaptajn Berg, Frederikshavn, og denne og Arvinger med lokal Repræsentant fortsatte ved Kystens Dykkerselskaber Arbejdet imod Part af det bjærgedes Værdi, hvilket gav fin Fortjeneste. Sidste Dykning udførtes i Sommeren 1910.
Bjærgningens Maal var hovedsageligt at komme i Besiddelse af Metallet, med hvilket der ligefrem var ødslet i Fregatten, og som efterhaanden kom frem efter Sprængningerne. Ved den største af disse anvendtes paa én Gang ikke mindre end 300 Pund Dynamit, og den gjaldt den mægtige, men i Kraft svage Dampmaskine, der havde en Snes firkantede Kedler i to Rækker med en Gang imellem sig; alle Kedlerne var forsynet med svære Messingrør.
Den Dykker, der i 1910 sidste Gang var nede ved Vraget, beskriver dettes Stilling saaledes:
Det staar paa ren Klægbund paa 12 Meters Dybde og 1 km fra Stranden; ved Strandingen var Afstanden 600 Alen fra Land. Vragresterne rager som et lille Bjerg 3-4 Meter op over Omgivelserne, og ovenpaa ligger sammenrustet sprængte Maskindele, Kættinger, Kanonkugler, Krudtkasser, større og mindre Træflager og meget andet, alt overdækket af et tyndt Sandlag, igennem hvilket stikker frem Masser af svære Kobbernagler, som sidder fast i Bunden. Uden om, nærmest Vragbjerget, ligger store afbrækkede Flager af Skibssiderne spredt, og længere ude paa selve Havbunden findes Masser af Blokke, Inventardele og andet, der har været om Bord. Saaledes findes der endnu store Værdier uhævede, og det er næppe udelukket, at Forholdene endnu engang kan tillade Genoptagelse af Bjærgningen med Fordel.

(J.Gr. Pinholt, Fra Alexander Newsky’s Forlis ved Harboøre, i Dansk Fiskeritidende 30. april 1943).

Gert Normanns og Dykkerklubben Delfinens dykninger juli 1979
Det var et fantastisk syn, vi havde et sigt på 4 til 5 m, og overalt kunne man se store kobbernagler stikke ud af det store træskrog. De var pudset af sand og vand og skinnede derfor som guld.. Vraget var overvældende stort af et træskib at være, og der lå store vragstykker langt ude på den omgivende havbund. Vraget stod delvist på stenbund, og en del store sten lå oven i vraget, sikkert aflejret her under tidligere storme. Hele bunden af skibet samt enkelte steder nogle af skibssiderne, stod nogenlunde intakte, og man kunne nemt følge skibet hele vejen rundt. Forskibet var en del mere nedbrudt og kunne derfor ses som en stor forhøjning af havbunden, bygget op af ene vragdele.
Midt i skibet stod to rækker mere eller mindre ødelagte dampkedler. Man så tydeligt alle fyrpladser, hvoraf jeg talte 22. Omkring disse kedler, og hvor maskinen skulle være, var der et bjerg af forvredne jerndele og kobberrør.
Spredt i vraget kunne man se kanonkugler og granater i mange forskellige størrelser, små blykugler til geværer, blybarrer, forvredne krudtkasser, kobbernagler i alle størrelser lige fra små søm og op til de 3 m lange underarmstykke kølnagler. Der var mange andre ting i vraget, som vi dog ikke umiddelbart kunne identificere.
Lidt SØ for hovedvraget lå 2 store stykker skibsdæk med luger. Op til flere hundrede m væk fandtes der med jævne mellemrum vragstykker af skibssider og meget andet vraggods.

(Gert Normann, Skibsvrag ved Vestkysten, 1987)