Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

aktuelle undesøgelser Sdr. Byskov

Museets aktuelle undersøgelser

Limfjordsundersøgelser:
I 2006 formulerede det nydannede Limfjordsmuseernes Samvirke et fælles undersøgelsesprogram med henblik på et fremtidigt samarbejde mellem Lemvig Museum, Struer Museum, Skive Museum, Fur Museum, Limfjordsmuseet i Løgstør, Morslands Historiske Museum og Museet for Thy og V. Hanherred. Undersøgelsesprogrammet omfatter følgende hovedemner:

Fjordens frugter (fiskeri, fiskeindustri, eksport og handel, tang, jagt, branding).
Limfjorden som rekreativ ressource (lystsejlads, sjægtemiljø, sommerhuse, turisme, fritidsliv, badeliv, jagt, lystfiskeri).
Infrastruktur (havne, købstæder, bebyggelsesmønstre, sejlads, handelsforbindelser, kanaler, færger og broer, skibs- og bådtyper, værfter, sejlrender).
Den regulerede fjord (statslige fartøjer, lodsvæsen, fyrvæsen, fjordkriminalitet, vagervæsen, kystsikring, sejlrender, landvinding, kanaler og diger, kvoter og licenser, miljøregulering, klostre og herregårde).
Limfjordens geologi (geologien, råstoffer som kridt, moler, ler, ral, flint, sand, sten, udnyttelse og proces, transport, arbejdsliv).
Fjordens kunstnere og forfattere (”Den jyske bevægelse”, landskabet og kunsten).


Undersøgelsesprojekter i Limfjordsmuseernes Samvirke 2007-2009

Fra musling til branding - 2007
Limfjorden er verdens bedste skaldyrsvand. Undersøgelsen skal sætte fokus på dette unikke produkt og afdække skaldyrsfiskeri, skaldyrsopdræt og industri samt branding af skaldyr i hele den vestlige Limfjord og se på, hvordan skaldyr samtidig bruges som menneskeføde, industriprodukt og brand.
Formålet med undersøgelsen er gennem punktnedslag i skaldyrsfiskeri, skaldyrsopdræt og skaldyrsindustri at undersøge variationer i fangst og forarbejdning i det geografiske rum, som den vestlige del af Limfjorden afgrænser. Undersøgelsen skal se på udnyttelsen af Limfjordens ressourcer i nutiden og også kortlægge og analysere den symbolske udnyttelse af fjordens frugter, som finder sted i Limfjordslandet i dag. I projektet vil vi gennem en række delundersøgelser søge at få et samlet overblik over udnyttelsen af skaldyr i Limfjorden gennem de sidste 50 år. Det overordnede tidsperspektiv for projektet er fra 1825 til nutiden med særligt fokus på 1900tallet.
Problemstillingen lyder: Hvordan udnyttes skaldyr som både fødevareressource, industriprodukter og objekter for branding i den vestlige del af Limfjorden? Hvordan fungerer fjordens frugter i de tre sammenhænge i dag, og hvordan der er sket en forskydning fra fødevare til brand gennem de seneste 50 år? Med udgangspunkt i Fredrik Barths entreprenørbegreb vil vi se på de innovationsprocesser, som hele tiden foregår indenfor feltet. Hvad sker der, når nye teknologier og metoder indenfor fangst og forarbejdning bliver opfundet og fortrænger ældre metoder, hvilke innovationer er sket indenfor de seneste 50 år, hvordan foregår processerne, hvem er aktørerne og hvilke forandringer giver det i lokalsamfundene omkring Limfjorden?
Undersøgelsen udføres af Limfjordsmuseernes Samvirke. Lemvig Museum deltager i delundersøgelsen vedr. skaldyrenes symbolske betydning i branding af Limfjordsområdet, hvor en række skaldyrs- og muslingefestivaler skal undersøges. Lemvig Museum står endvidere for baggrundsstudier for den samlede undersøgelse og for det afsluttende arbejde med sammenskrivning af den endelige rapport.
Der er bevilget kr. 466.500 fra KUlturarvsstyrelsen 2007, desuden kalkuleres med en egenfinansiering.

Den regulerede Limfjord - 2008
Limfjorden og Limfjordskysterne har gennem tiderne været genstand for menneskeskabte reguleringer i form af kanaler, sluser, sejlrender, diger og inddæmninger. Undersøgelsen skal betragte Limfjorden i et landskabshistorisk perspektiv og se på, hvilke tiltag der er gjort med henblik på at regulere vandstanden i og omkring fjorden for derigennem give en forklaring på, hvordan vi har fået den fjord og den limfjordskyst, som vi har i dag.
Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på menneskets regulering af naturen i Limfjordsområdet. Vi vil se på, hvordan mennesker gennem tiden har påvirket landskabets udseende og funktion og på de ideologier og politiske diskurser, der har ligget til grund for og styret reguleringen af Limfjorden. Et centralt tema i undersøgelsen er at undersøge, hvordan de 3 hovederhverv ved Limfjorden - handel, landbrug og fiskeri - har haft interesse i at regulere fjorden til erhvervets fordel, og hvordan der i de seneste 30 år er opstået en ny miljødiskurs med argumenter omkring naturgenopretning og tilbageregulering af naturen til ’det oprindelige’. Vi vil i undersøgelsen fokusere på, hvordan erhvervsinteresser og skiftende miljødiskurser har sat deres spor i landskabet omkring Limfjorden.
Formidlingsmæssigt vil undersøgelsen bidrage til en kortlægning af spor i landskabet, kulturmiljøer med synlige spor af forskellige tiders reguleringstiltag. Disse vil på sigt indgå i en guide til Limfjordsområdet, hvor karakteristiske kulturmiljøer udpeges og forklares.
Undersøgelsen er første del i projektet om den regulerede Limfjord som udføres af Limfjordsmuseernes Samvirke. Samvirket samarbejder om undersøgelser, forskning og formidling af Limfjordens kultur- og naturhistorie.
Et hovedtema i Lemvig Museums generelle arbejdsplan er Lemvigegnens rolle som en del af Limfjordsregionen. Lemvig Museum har tidligere gennemført undersøgelser af landskabsforandringer og naturdiskurser dels i forbindelse med undersøgelsen af Kystdirektoratets arbejde og af ’kampen om naturen’ (2002) og dels i museets arbejde med udpegning af kulturmiljøer i kommunen (2003)


 Den regulerede Limfjord II - 2009
Undersøgelsen skal beskæftige sig med den politiske regulering af Limfjorden og med den hermed forbundne ’fjordkriminalitet’.
Et væsentligt tema er de forskellige statslige myndigheder som agerer på fjorden (fyrvæsenet, vagervæsenet, lodsvæsenet, fiskerikontrollen). De enkelte ’væseners’ historie og nutidige virksomhed dokumenteres historisk og etnologisk med fokus på deres samspil med Limfjordsegnens befolkning. Undersøgelsen skal endvidere beskæftige sig med den lovgivning og kontrol samt regulering af kvoter og licenser, som før og nu har knyttet sig til fjorden. Et vigtigt perspektiv i undersøgelsen er at se på fiskernes og den øvrige befolknings måder at omgå reglerne på både ved at bryde dem og ved at søge at ændre dem gennem bl.a. innovation – f.eks. opfindelse af nye redskaber.
Undersøgelsen er anden del i projektet om den regulerede Limfjord, som udføres af Limfjordsmuseernes Samvirke. Samvirket samarbejder om undersøgelser, forskning og formidling af Limfjordens kultur- og naturhistorie.
Et hovedtema i Lemvig Museums generelle arbejdsplan er Lemvigegnens rolle som en del af Limfjordsregionen. Lemvig Museum har tidligere arbejdet med undersøgelser af statslige myndigheder med henblik på forholdet mellem disse og lokalbefolkningen, f.eks. i undersøgelserne af Kystdirektoratet og af ’kampen om naturen’ i 2002, hvor også Skov- og Naturstyrelsen samt det lokale statsskovdistrikts rolle blev inddraget.

Øvrige undersøgelsesplaner 2006-2009

Lemvig Museum ønsker desuden at videreføre en løbende undersøgelses- og indsamlingsvirksomhed indenfor en række hidtidige hovedemner. Det gælder Lemvig bys historie med særlig henblik på byudvikling, industri og erhverv herunder havnens udvikling. Vestkystens kulturhistorie herunder især kystsikring, havne, fyrvæsen samt jagt og fiskeri vil ligeledes være emne for løbende dokumentation og indsamling. Det gælder også skovvæsen og plantningssag.  Endelig vil museets arbejde med emnet regional identitet blive videreført med opfølgende spørgeskemaundersøgelser i et fagligt netværk under ledelse af Dansk Folkemindesamling.

Undersøgelser i 2006

Vestjyske kvægbønder.
Lemvig Museum fik i 2006 60.000 kroner fra Kulturarvsstyrelsen til en undersøgelse af moderne kvægbrug på Lemvigegnen. Formålet med undersøgelsen har været at indsamle viden om nutidige kvægbrugeres produktion og arbejdsliv samt om lokale landbrugstraditioner og holdninger til kvægbrug.
Den landskabelige grænse, som går mellem Lemvigegnens nordvestlige og sydøstlige del, delte tidligere de velstående handelsorienterede kvægbønder på morænejorden i nord og de selvforsynende bønder på de magre hedejorder i syd. Gennem de sidste 100 år har den teknologiske udvikling indenfor landbruget mindsket betydningen af de lokale klima og jordbundsforhold, og i dag ser landbrugsstrukturen på Lemvigegnen noget anderledes ud. Egnens store kvægbesætninger ligger fortsat i de tidligere kvægbrugsområder i nord, men også i det gamle hedeområde i syd er der i dag større besætninger. Undersøgelsen skulle give svar på, om kvægbruget i de to områder stadig relaterer sig til de naturgivne betingelser, der tidligere var så afgørende for landbrugets produktion og udbytte, samt om der fortsat er forskel på produktionsmetoder, traditioner og holdninger til kvægbrug i nord og syd. Museets undersøgelse baserer sig på interviews med en række kvægbrugere i Engbjerg-Hygum og Møborg-Flynder, arbejdet på kvæggårdene er blevet fotograferet ligesom der er blevet indsamlet enkelte relevante genstande til museet. Undersøgelsen er udført af Mette Lund Andersen.

Skolebyen Nr. Nissum
I 2006 lavede museets medarbejder Mette Lund Andersen en lille undersøgelse, som skal indfange livet i Nr. Nissum i nutiden. Med lærerseminarium, HF-kursus, folkeskole, højskole og tre efterskoler må Nr. Nissum betegnes som en rigtig skoleby. Bybilledet domineres af skolelever og studerende, i mange af byens huse bor der lærere, og indbyggere i Nr. Nissum oplever, at de mange skoler giver byen en helt speciel ånd, som ikke findes i andre landsbyer af tilsvarende størrelse. Skolebygningerne, kollegierne og lærerboligerne danner sammen med købmand, pizzeria og kirke et særligt kulturmiljø, der fortæller historien om 120 års skoletradition i byen. Museet har gennem interviews med studerende og lærere indsamlet viden og fortællinger om det liv, der leves i og udenfor skolerne i Nr. Nissum.