Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Vestjylland

Vestjylland - er det ikke langt væk? Fra hvad?

Dette underfundige replikskifte mellem en københavner og en vestjyde er temaoverskriften i denne udstilling. Der er langt fra København til Lemvig, og omvendt; det gælder i dag, og det gjaldt for 100 og 200 år siden. Til gengæld var markedsbyerne Tønder, Husum og Itzehoe, og storbyer som Hamburg, Altona og Amsterdam nære og velkendte lokaliteter i vestjydernes geografi. Det samme var tilfældet med østkysten af England og Norges sydkyst.

I udstillingen har vi samlet en række genstande, der belyser forbindelserne mellem Lemvig-egnen og omverdenen i 1700- og 1800-årene. Her er gods fra strandede skibe, isenkram og manufakturvarer fra England og Tyskland, en nederlandsk klædeplombe, messingtobaksdåser og krydderier fra Holland, jern og bygningstømmer fra Norge, et bondebord fra Hygum sogn vest for Lemvig med hollandske fliser i pladen, en norsk jernkakkelovn og et stort klædeskab, hvis stil er udpræget nordtysk, skønt det givetvis er lavet af en lokal snedker.

Vi ved, hvem der bestilte det store klædeskab; han var en velstående bonde og studeopdrætter i Hygum sogn i midten af 1700-årene. Han fik lavet tre ens klædeskabe, ét til hver af sine tre sønner. Skabene gik i arv, og de to af dem eksisterer stadig. Det ene står her på museet, mens det andet endnu er i privateje på en stor gård uden for Lemvig. Det imponerende skab er stilmæssigt et udtryk for den forbindelse, som studehandelen skabte mellem Vestjylland og de store nordeuropæiske handelscentre. Samtidig får man indtryk af velstanden hos “æ wejster bønder”, som man kaldte bønderne vest for Lemvig. Et sådant skab kræver en vis loftshøjde i storstuen.

Den fint udskårne kiste fra 1703 er nu fyldt med muleposer og foder til heste. Hvorfor? Kisten har en lang og spændende historie. Den er lavet i Ditmarsken, d.v.s. landskabet nord for Elbens munding. Oprindelig har den stået i storstuen, fyldt med fine klæder. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan den er kommet til Lemvig-egnen. Men det er sandsynligt, at en mand ved navn Johann Jacob Wümpelmann har taget den med. Han var født i Ditmarsken og kom hertil o. 1880 for at lære landvæsen. Det var hans svoger, der tog ham med; han hed Jens Rahbeck Lindberg og var hestehandler i Altona, men var født på en gård lige uden for Lemvig.

I 1890’erne kom Lindberg til Lemvig for at købe heste op. Hestene skulle sendes med tog til Altona, og for at de ikke skulle sulte på rejsen, fik Lindberg den gamle Ditmarsker-kiste med sig, fyldt med foder. Lindbergs søn, der var dyrlæge på Eiderstedt, arvede kisten; han solgte den til en museumsmand i Tønder, og af ham har Lemvig Museum købt den. Kisten har altså rejst op og ned langs kysten fra Nordtyskland til Vestjylland, ligesom hestehandlerne og studehandlerne og andre handelsrejsende gjorde gennem mange hundrede år.

Læg mærke til de spændende døre med verdensdelene på - Europa, Amerika, Asien og Afrika. De stammer fra en stor gård i Gudum sogn øst for Lemvig.

En kortplanche illustrerer forholdet mellem Lemvig-egnen og omverdenen før og efter 1825. Det år brød havet gennem Aggertangen ved den vestlige ende af Limfjorden, og fra 1834 kunne man sejle ud og ind. I 1700-årene handlede vestjyderne først og fremmest med Norge, Tyskland og Holland. Fra Norge fik man bygningstømmer og jernvarer og solgte til gengæld korn, flæsk og smør. Til Tyskland solgte man heste og stude og købte bl.a. kolonialvarer. Til Holland eksporterede man billigt bondesmør, uld og huder; til gengæld kunne man her skaffe luksusvarer som krydderier, fint stof, elfenbenskamme og messingdåser. I 1800-årene fortsatte handelen med Norge og Tyskland på samme måde, men Hollandshandelen ophørte. Til gengæld begyndte man at handle meget med England. Fra Vestjylland kom levende kreaturer, korn og ben til fremstilling af kunstgødning, og med sig hjem bragte købmændenes skibe jern, kul, salt og isenkram. Man fik dog også mange varer fra Ålborg og København.