Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

Svend Lundgaard

Svend Lundgaard

Svend Lundgaard levede fra 1908 til 1986. Han var grovsmed som sin far i Dybe Smedeby syd for Lemvig. Efterhånden blev arbejdet for hårdt, og i 1950’erne begyndte han at “tegne” naturalistiske figurer i jernet. Han har selv beskrevet sin fremgangsmåde således: “Jeg begynder altid med hovedet, som bliver smedet af et stykke rundjern, der fortsætter ned gennem kroppen som en rygrad. Lemmerne bliver svejset på og til sidst bliver tøjet smedet på”. Den sidste del af arbejdet bestod så i at mejsle detaljerne frem, f.eks. ansigtsudtrykket; en langsommelig og krævende proces, der gjorde, at en figur let kunne tage uger at lave.

Når man står over for figurerne, virker de meget menneskelige og levende. Svend Lundgaard har brugt sin far som model for smeden med ambolt og esse, og det er hans morfar, der er bageren med kringlen på den varme plade. Hans mor sidder i stolen med en pude under den ene fod. Her er håndværkere som skærslipperen, tømreren og ankersmeden.

Svend Lundgaard havde også en mere politisk side i sine figurer, f.eks. præsten med bukkefod, og manden, der sidder med saven og ser sur ud. Om ham sagde Svend Lundgaard selv: “Det er fordi han har fundet ud af, at ved at gå ind i EU saver vi den gren af, som vi sidder på”. Smeden var ligeledes meget påvirket af krigens gru og elendighed, særlig 2. Verdenskrig og Nazismens ugerninger. Han gav det udtryk i figurer som Dirigenten, Flygtningen og Nazismens Træ med Frugt. Den sidste var inspireret af et fotografi fra Polen, som han havde set i avisen.

Svend Lundgaard lavede en række figurer på bestilling, men han var ikke altid interesseret i at sælge. Den samling, som museet har, var netop de figurer, som han selv satte højest, og som han derfor aldrig havde villet skille sig af med. Da han døde, besluttede hans søskende og øvrige arvinger at skænke dem til museet.

Viden om Svend Lundsgaard