Site Network: Lemvig museum | Skulpturstien | Planetstien | Jens Søndergaards Museum | A. Nevskij udstillingen | Flyvholm redningsstation |

kvaegbonde

Kvægbondens verden - ager og eng, fulde båse og noget på kistebunden

På Lemvig-egnen var der to slags bønder - kvægbønderne, der boede langs Limfjorden og Vesterhavet, og rugbønderne, der boede inde i landet.
På kortet over Lemvig-egnen 1790 kan man tydeligt se, at landskabet var delt i to meget forskellige regioner. Mod nord og vest ligger det frugtbare græsningsland med ager og eng. Jorden her er blandt den bedste i Danmark. Mod syd og øst er jorden mager og sandet; her var der lyngheder og moser, men også ådale med gode enge.
Kvægbønderne opdrættede heste og stude eller producerede smør, altsammen noget, der kunne sælges til et større marked. Det kunne give stor velstand. Rugbønderne holdt får og gravede tørv til salg, men stort set frembragte man kun de fornødenheder, man behøvede til gårdens eget forbrug. På en planche i udstillingen kan man se, hvor forskellige de to typer af bønder var - og hvor anderledes forholdene var i Vestjylland i forhold til Østdanmark.

I den store montre kan man få et indtryk af kvægbøndernes velstand - og af baggrunden for den. Her har vi samlet et udvalg af de værdifulde ejendele, som fandtes på kistebunden i de gode gårde - dragter af silke, brokade og damask, kniplingshuer, sølvspænder og silkebånd. Der er også regnebøger og blækhuse, der viser, at disse bønder tidligt kunne læse, skrive og regne. Der er et kreaturmålebånd og en lille bog med tabeller, så man på markedet kan regne ud, hvad et kreatur vejer ved at tage et mål rundt om maven på det. Og der er tyske mønter - kreaturhandelen foregik nemlig altid i tyske mark.
Som baggrund i montren sidder et billede fra det store kvægmarked i Altona, hvor meget af det vestjyske kvæg blev handlet. Det var et marked, som mange af de store kvægbønder selv havde besøgt. I kanten af billedet ser man de enkelte kreaturkommissionærers huse og navne; disse navne var kendt hele vejen op langs den jyske vestkyst.

På vinduesvæggen hænger to silhouetter; de viser en rig bondefamilie fra en gården Sønder Vinkel i Heldum vest for Lemvig. Gården var kendt for sine fine stude, der fik gode priser på de nordtyske markeder. I 1847 blev den ældste søn Niels sendt til Hamburg for at gå i skole og lære tysk og engelsk; han boede hos kreaturkommissionær Olde ved Altona’s kvægmarked. På den måde sørgede flere vestjyske bønder for, at deres sønner blev uddannet på et højt plan inden for kreaturhandelen.

I deres stuer havde de velstående bønder fint malede skabe, kister, slagborde og chatoller. Møblerne her er fra tiden o. 1780-1830. Det blåmalede slagbord var et særligt fint møbel; den slags fandtes kun hos velhavende bønder, som var med på moden. Det er dekoreret med eksotiske frugter og blomster som f.eks. tulipan, der dengang var en fin og sjælden blomst. De to næsten ens blåmalede klædeskabe fra 1780 har tilhørt to brødre fra en gård på Harboøre. Det ene skab har den oprindelige bemaling, mens det andet forsigtigt er malet op i 1929. Motiverne på de to skabe er usædvanlige - både bygningen og de to personer ser lidt herregårdsagtige ud.